GRUNDE TIL AT HELLIGE SABBATEN
1 – Fordi det var Gud selv, der befalede os at hellige den. Han sagde nemlig:
»Husk sabbatsdagen, så du kan hellige den. I seks dage skal du arbejde og udføre alt dit arbejde. Men den syvende dag er sabbatten for Herren din Gud; du må ikke udføre noget arbejde, hverken du selv, din søn, din datter, din træl, din trælkvinde, dit dyr eller den fremmede, der er inden for dine porte. For på seks dage skabte Herren himlene og jorden, havet og alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.« 2 Mos 20:8-11.
2 – Fordi den er et tegn mellem Gud og hans folk.
»I skal hellige mine sabbatter, så de kan være et tegn mellem mig og jer, for at I skal vide, at jeg er Herren, jeres Gud.« Ez. 20:20.
3 – Fordi den er et minde om skabelsen.
»Da Gud på den syvende dag havde fuldført det værk, han havde udført, hvilede han på den syvende dag fra alt det værk, han havde udført.« 1 Mos. 2:2.
4 – Fordi Gud hvilede på den.
»Da Gud på den syvende dag havde fuldført det værk, han havde udført, hvilede han på den syvende dag fra alt det værk, han havde udført. Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han fra alt det værk, som Gud havde skabt og udført.« 1 Mos 2:2 og 3.
5 – Fordi Gud velsignede og helligede sabbatsdagen.
»Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han fra alt det værk, som Gud havde skabt og udført.« 1 Mos 2:3.
6 – Fordi det er en del af Guds retfærdighed.
»Dine bud er retfærdighed.« Salme 119:172, første del.
7 – Fordi det er en integreret del af Guds lov.
»Husk sabbatsdagen, så du kan hellige den. I seks dage skal du arbejde og udføre alt dit arbejde. Men den syvende dag er sabbatten for Herren din Gud; du må ikke udføre noget arbejde, hverken du selv, din søn, din datter, din træl, din trælkvinde, dit dyr eller den fremmede, der er inden for dine porte. For på seks dage skabte Herren himlene og jorden, havet og alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.“ 2. Mos. 20:8-11.
8 – For den, der holder den, er salig.
»Salig er den mand, der gør dette, og menneskesønnen, der tager dette til sig; som afholder sig fra at vanhellige sabbaten og holder sin hånd fra at gøre noget ondt.« Es. 56:2.
9 – For det er Herrens hellige dag.
»Hvis du afholder din fod fra sabbaten, fra at gøre din vilje på min hellige dag, og kalder sabbaten en fryd og Herrens hellige dag værdig til ære, og ærer den ved ikke at følge dine egne veje, ikke at søge at gøre din egen vilje og ikke at tale dine egne ord, så vil du glæde dig ved Herren, og jeg vil lade dig ride på jordens højder og opretholde dig med din fader Jakobs arv; for Herrens mund har sagt det.” Es. 58:13 og 14.
10 – Fordi Guds lov er evig.
»Din retfærdighed er en evig retfærdighed, og din lov er sandheden.« Sal. 119:142.
11 – Fordi den, der udøver Guds retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
»Mine børn, lad ingen vildlede jer. Den, der udøver retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.« 1 Joh. 3:7.
12 – Fordi Gud på grund af overtrædelsen af sabbatten befalede, at en mand skulle dræbes, som blev taget i at samle brænde på den dag.
»Da Israels børn var i ørkenen, fandt de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen. Og de, der fandt ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og til hele menigheden. Og de satte ham i forvaring, for det var endnu ikke blevet bestemt, hvad der skulle ske med ham. Da sagde Herren til Moses: »Den mand skal helt sikkert dø; hele menigheden skal stene ham uden for lejren.« Da førte hele menigheden ham ud af lejren og stenede ham, og han døde, som Herren havde påbudt Moses.« 4 Mos. 15:32-36.
13 – For ved dem har vi liv.
»Men Israels hus gjorde oprør mod mig i ørkenen; de fulgte ikke mine love og afviste mine domme, som, når de overholdes, giver mennesket liv; og de vanhelligede mine sabbatter i høj grad; og jeg sagde, at jeg ville udøse min vrede over dem i ørkenen for at tilintetgøre dem.« Ez. 20:13.
14 – Fordi den er Guds sandhed.
»Din lov er sandheden.« Salme 119:142, sidste del.
15 – På grund af overtrædelsen af sabbatten udgød Gud sin vrede over Israels folk.
»Men også børnene gjorde oprør mod mig og vandrede ikke efter mine love og holdt ikke mine retsbestemmelser for at udføre dem, som, når man overholder dem, giver mennesket liv; de vanhelligede mine sabbatter; derfor sagde jeg, at jeg ville udøse min vrede over dem for at fuldbyrde min vrede mod dem i ørkenen.« »For de fulgte ikke mine retsbestemmelser, de afviste mine love og vanhelligede mine sabbatter, og deres øjne var rettet mod deres fædres afguder.« Ez. 20:21 og 24.
16 – For i den vejledning, som Gud har givet, står der:
»I må hverken bære byrder ud af jeres huse på sabbatsdagen eller udføre noget arbejde; men hellig sabbatsdagen, som jeg har påbudt jeres fædre.« V. 22.
17 – For Nehemias mindede folket om, at Gud blev vred på deres forfædre på grund af sabbatsbruddet.
»I de dage så jeg i Juda nogle, der trampede vinpresser på sabbatten og bragte bundter, som de bar på æsler; ligeledes vin, druer og figner samt alle slags byrder, som de bragte til Jerusalem på sabbatten; og jeg protesterede mod dem den dag, de solgte proviant. Der boede også tyrere i Jerusalem, som bragte fisk og alskens varer, som de solgte på sabbatten til Judas børn og i Jerusalem. Og jeg stridede med Judas fornemme mænd og sagde til dem: »Hvilket ondt er det, I gør, når I vanhelliger sabbatsdagen? Har jeres fædre ikke gjort således, og har vores Gud ikke bragt al denne ulykke over os og over denne by? Og I øger endnu mere hans vrede mod Israel ved at vanhellige sabbatten. Da skyggen allerede faldt over Jerusalems porte før sabbatten, befalede jeg derfor, at portene skulle lukkes; og jeg gav ordre til, at de ikke måtte åbnes, før sabbatten var forbi; og jeg satte nogle af mine tjenere ved portene, for at ingen last skulle komme ind på sabbatsdagen.” Ne. 13:15-19.
18 – For forfatteren af brevet til hebræerne taler om ham og opfordrer os til at træde ind i denne hvile, for at vi ikke skal falde i det samme eksempel på ulydighed.
»Lad os derfor frygte, at nogen af jer måske bliver efterladt, hvis løftet om at komme ind i hans hvile går tabt. For også til os er evangeliet blevet forkyndt, ligesom til dem, men forkyndelsens ord gav dem ingen nytte, fordi det ikke var blandet med tro hos dem, der hørte det. For vi, som har troet, er kommet ind i hvilen, ligesom der står: »Således svor jeg i min vrede: De skal ikke komme ind i min hvile«, skønt hans værker var fuldført allerede fra verdens grundlæggelse. For på et sted siger han således om den syvende dag: »Og Gud hvilede fra alle sine værker på den syvende dag.« Og igen på dette sted: »De skal ikke komme ind i min hvile.« Da det altså stadig står tilbage, at nogle skal komme ind i den, og da de, til hvem evangeliet først blev forkyndt, ikke kom ind på grund af deres ulydighed, fastsætter han igen en bestemt dag, »i dag«, idet han gennem David, længe efter, siger, som der står: »I dag, hvis I hører hans røst, skal I ikke forhærde jeres hjerter.« For hvis Josua havde givet dem hvile, ville han ikke senere have talt om en anden dag. Derfor er der stadig en sabbatshvile tilbage for Guds folk. For den, der er kommet ind i hans hvile, har selv hvilet fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine. Lad os derfor stræbe efter at komme ind i den hvile, for at ingen skal falde i det samme eksempel på ulydighed.“ Hebr. 4:1-11.
19 – For sådan var det Jesu skik.
»Da han kom til Nazaret, hvor han var opvokset, gik han som sædvanlig ind i synagogen på sabbatsdagen og rejste sig for at læse.« Luk. 4:16.
20 – For Paulus, hedningernes apostel, havde også den samme skik.
»Da de forlod Perge, kom de til Antiokia i Pisidien, og da de på en sabbat gik ind i synagogen, satte de sig ned.« ApG 13:14.
»Da jøderne var gået ud af synagogen, bad hedningerne om, at de samme ting måtte blive forkyndt for dem den følgende sabbat.« ApG 13:42.
21 – For det er den dag, som den første menighed holdt hellig.
»For Moses har siden oldtiden haft forkyndere i hver by, og hver sabbat læses der op af ham i synagogerne.« ApG 15:21.
»Og Paulus gik, som han plejede, hen til dem; og i tre sabbatter diskuterede han med dem om Skrifterne.« ApG 17:2.
»Og hver sabbat diskuterede han i synagogen og overbeviste både jøder og grækere.« ApG 18:4.
22 – For den, der ikke holder sabbatten, selv om han overholder de øvrige bud, gør sig skyldig i dem alle.
»For den, der overholder hele loven, men snubler på ét eneste punkt, gør sig skyldig i dem alle.« Jak. 2:10.
Oli Prestes
Missionær
»Husk sabbatsdagen, så du kan hellige den. I seks dage skal du arbejde og udføre alt dit arbejde. Men den syvende dag er sabbatten for Herren din Gud; du må ikke udføre noget arbejde, hverken du selv, din søn, din datter, din træl, din trælkvinde, dit dyr eller den fremmede, der er inden for dine porte. For på seks dage skabte Herren himlene og jorden, havet og alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.« 2 Mos 20:8-11.
2 – Fordi den er et tegn mellem Gud og hans folk.
»I skal hellige mine sabbatter, så de kan være et tegn mellem mig og jer, for at I skal vide, at jeg er Herren, jeres Gud.« Ez. 20:20.
3 – Fordi den er et minde om skabelsen.
»Da Gud på den syvende dag havde fuldført det værk, han havde udført, hvilede han på den syvende dag fra alt det værk, han havde udført.« 1 Mos. 2:2.
4 – Fordi Gud hvilede på den.
»Da Gud på den syvende dag havde fuldført det værk, han havde udført, hvilede han på den syvende dag fra alt det værk, han havde udført. Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han fra alt det værk, som Gud havde skabt og udført.« 1 Mos 2:2 og 3.
5 – Fordi Gud velsignede og helligede sabbatsdagen.
»Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han fra alt det værk, som Gud havde skabt og udført.« 1 Mos 2:3.
6 – Fordi det er en del af Guds retfærdighed.
»Dine bud er retfærdighed.« Salme 119:172, første del.
7 – Fordi det er en integreret del af Guds lov.
»Husk sabbatsdagen, så du kan hellige den. I seks dage skal du arbejde og udføre alt dit arbejde. Men den syvende dag er sabbatten for Herren din Gud; du må ikke udføre noget arbejde, hverken du selv, din søn, din datter, din træl, din trælkvinde, dit dyr eller den fremmede, der er inden for dine porte. For på seks dage skabte Herren himlene og jorden, havet og alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.“ 2. Mos. 20:8-11.
8 – For den, der holder den, er salig.
»Salig er den mand, der gør dette, og menneskesønnen, der tager dette til sig; som afholder sig fra at vanhellige sabbaten og holder sin hånd fra at gøre noget ondt.« Es. 56:2.
9 – For det er Herrens hellige dag.
»Hvis du afholder din fod fra sabbaten, fra at gøre din vilje på min hellige dag, og kalder sabbaten en fryd og Herrens hellige dag værdig til ære, og ærer den ved ikke at følge dine egne veje, ikke at søge at gøre din egen vilje og ikke at tale dine egne ord, så vil du glæde dig ved Herren, og jeg vil lade dig ride på jordens højder og opretholde dig med din fader Jakobs arv; for Herrens mund har sagt det.” Es. 58:13 og 14.
10 – Fordi Guds lov er evig.
»Din retfærdighed er en evig retfærdighed, og din lov er sandheden.« Sal. 119:142.
11 – Fordi den, der udøver Guds retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
»Mine børn, lad ingen vildlede jer. Den, der udøver retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.« 1 Joh. 3:7.
12 – Fordi Gud på grund af overtrædelsen af sabbatten befalede, at en mand skulle dræbes, som blev taget i at samle brænde på den dag.
»Da Israels børn var i ørkenen, fandt de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen. Og de, der fandt ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og til hele menigheden. Og de satte ham i forvaring, for det var endnu ikke blevet bestemt, hvad der skulle ske med ham. Da sagde Herren til Moses: »Den mand skal helt sikkert dø; hele menigheden skal stene ham uden for lejren.« Da førte hele menigheden ham ud af lejren og stenede ham, og han døde, som Herren havde påbudt Moses.« 4 Mos. 15:32-36.
13 – For ved dem har vi liv.
»Men Israels hus gjorde oprør mod mig i ørkenen; de fulgte ikke mine love og afviste mine domme, som, når de overholdes, giver mennesket liv; og de vanhelligede mine sabbatter i høj grad; og jeg sagde, at jeg ville udøse min vrede over dem i ørkenen for at tilintetgøre dem.« Ez. 20:13.
14 – Fordi den er Guds sandhed.
»Din lov er sandheden.« Salme 119:142, sidste del.
15 – På grund af overtrædelsen af sabbatten udgød Gud sin vrede over Israels folk.
»Men også børnene gjorde oprør mod mig og vandrede ikke efter mine love og holdt ikke mine retsbestemmelser for at udføre dem, som, når man overholder dem, giver mennesket liv; de vanhelligede mine sabbatter; derfor sagde jeg, at jeg ville udøse min vrede over dem for at fuldbyrde min vrede mod dem i ørkenen.« »For de fulgte ikke mine retsbestemmelser, de afviste mine love og vanhelligede mine sabbatter, og deres øjne var rettet mod deres fædres afguder.« Ez. 20:21 og 24.
16 – For i den vejledning, som Gud har givet, står der:
»I må hverken bære byrder ud af jeres huse på sabbatsdagen eller udføre noget arbejde; men hellig sabbatsdagen, som jeg har påbudt jeres fædre.« V. 22.
17 – For Nehemias mindede folket om, at Gud blev vred på deres forfædre på grund af sabbatsbruddet.
»I de dage så jeg i Juda nogle, der trampede vinpresser på sabbatten og bragte bundter, som de bar på æsler; ligeledes vin, druer og figner samt alle slags byrder, som de bragte til Jerusalem på sabbatten; og jeg protesterede mod dem den dag, de solgte proviant. Der boede også tyrere i Jerusalem, som bragte fisk og alskens varer, som de solgte på sabbatten til Judas børn og i Jerusalem. Og jeg stridede med Judas fornemme mænd og sagde til dem: »Hvilket ondt er det, I gør, når I vanhelliger sabbatsdagen? Har jeres fædre ikke gjort således, og har vores Gud ikke bragt al denne ulykke over os og over denne by? Og I øger endnu mere hans vrede mod Israel ved at vanhellige sabbatten. Da skyggen allerede faldt over Jerusalems porte før sabbatten, befalede jeg derfor, at portene skulle lukkes; og jeg gav ordre til, at de ikke måtte åbnes, før sabbatten var forbi; og jeg satte nogle af mine tjenere ved portene, for at ingen last skulle komme ind på sabbatsdagen.” Ne. 13:15-19.
18 – For forfatteren af brevet til hebræerne taler om ham og opfordrer os til at træde ind i denne hvile, for at vi ikke skal falde i det samme eksempel på ulydighed.
»Lad os derfor frygte, at nogen af jer måske bliver efterladt, hvis løftet om at komme ind i hans hvile går tabt. For også til os er evangeliet blevet forkyndt, ligesom til dem, men forkyndelsens ord gav dem ingen nytte, fordi det ikke var blandet med tro hos dem, der hørte det. For vi, som har troet, er kommet ind i hvilen, ligesom der står: »Således svor jeg i min vrede: De skal ikke komme ind i min hvile«, skønt hans værker var fuldført allerede fra verdens grundlæggelse. For på et sted siger han således om den syvende dag: »Og Gud hvilede fra alle sine værker på den syvende dag.« Og igen på dette sted: »De skal ikke komme ind i min hvile.« Da det altså stadig står tilbage, at nogle skal komme ind i den, og da de, til hvem evangeliet først blev forkyndt, ikke kom ind på grund af deres ulydighed, fastsætter han igen en bestemt dag, »i dag«, idet han gennem David, længe efter, siger, som der står: »I dag, hvis I hører hans røst, skal I ikke forhærde jeres hjerter.« For hvis Josua havde givet dem hvile, ville han ikke senere have talt om en anden dag. Derfor er der stadig en sabbatshvile tilbage for Guds folk. For den, der er kommet ind i hans hvile, har selv hvilet fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine. Lad os derfor stræbe efter at komme ind i den hvile, for at ingen skal falde i det samme eksempel på ulydighed.“ Hebr. 4:1-11.
19 – For sådan var det Jesu skik.
»Da han kom til Nazaret, hvor han var opvokset, gik han som sædvanlig ind i synagogen på sabbatsdagen og rejste sig for at læse.« Luk. 4:16.
20 – For Paulus, hedningernes apostel, havde også den samme skik.
»Da de forlod Perge, kom de til Antiokia i Pisidien, og da de på en sabbat gik ind i synagogen, satte de sig ned.« ApG 13:14.
»Da jøderne var gået ud af synagogen, bad hedningerne om, at de samme ting måtte blive forkyndt for dem den følgende sabbat.« ApG 13:42.
21 – For det er den dag, som den første menighed holdt hellig.
»For Moses har siden oldtiden haft forkyndere i hver by, og hver sabbat læses der op af ham i synagogerne.« ApG 15:21.
»Og Paulus gik, som han plejede, hen til dem; og i tre sabbatter diskuterede han med dem om Skrifterne.« ApG 17:2.
»Og hver sabbat diskuterede han i synagogen og overbeviste både jøder og grækere.« ApG 18:4.
22 – For den, der ikke holder sabbatten, selv om han overholder de øvrige bud, gør sig skyldig i dem alle.
»For den, der overholder hele loven, men snubler på ét eneste punkt, gør sig skyldig i dem alle.« Jak. 2:10.
Oli Prestes
Missionær
oliprest
Enviado por oliprest em 11/07/2026
Comentários